Mange forsøger at ændre/påvirke ansigtet med dyre kosmetiske produkter eller kirurgi. Med A.L. T-ansigtsløftningsmassage arbejdes der med bindevæv og muskler - en teknik, der blandt andet har givet Alice Skødt psykiske og fysiske gevinster.
Tekst Malene Wonsbeck Foto: Henrik Bjerg
Sønderjylland i 1974: Alice Skødt var 16 år, en glad og ubekymret teenager, der fejrede sidste skoledag i 3. real sammen med klassekammeraterne. En festlig begivenhed, som for Alice endte i en tragisk ulykke.
- Traditionen tro blev vi elever kørt rundt i byen på en åben vogn. Der blev vinket, jublet og festet. Stemningen var høj. Hvordan det pludselig kunne gå så gruelig galt, har jeg aldrig fået nogen forklaring på, men vognen tippede. Vi faldt ud. Jeg blev kastet gennem luften og ramte asfalten med hovedet først og blev kørt på sygehuset med kraniebrud og kvæstelser i ansigtet, fortæller Alice, der i dag er 43 år. Ulykken sidder stadig lagret i sjælen som en uhyggelig og traumatisk oplevelse. Både psykisk og ikke mindst fysisk har denne voldsomme begivenhed fulgt Alice gennem hele livet.
- Lægerne gjorde, hvad der stod i deres magt for at udbedre skaderne, men det endte altså med, at jeg blev lam i hele venstre side af ansigtet. Umiddelbart efter ulykken så jeg forfærdelig ud. Hele siden hang slapt ned. Efter cirka fire måneders genoptræning hos en fysioterapeut blev skævheden rettet lidt op. Men jeg kom aldrig til at ligne mig selv. Det var forfærdeligt, at få sit ansigt ødelagt i så ung en alder. Når jeg tænker tilbage på mit liv, har jeg ofte følt mig grim og blev ked af det, når jeg så mit eget spejlbillede. Men jeg accepterede det, der var sket, og kom da også videre med mit liv, fortæller Alice Skødt, som er bioanalytiker ved Tønder Sygehus. Privat er hun fraskilt og mor til fire.
- Jeg har altid troet, at jeg bare måtte leve med mit skæve ansigt. Men i sensommeren 1999 hørte jeg om ansigtsløftnings massage og besluttede at undersøge, om der var chancer for, at jeg kunne rettes lidt op. Jeg fik seks behandlinger hos Elsebeth Grosbøl, og det gjorde underværker. Fugen ved næsen blev mindre. Mine kind ben blev ikke nær så markante. Jeg havde problemer med, at mit venstre øje blinkede meget. Også den gene forsvandt. Jeg fornemmede, hvordan det hele blev løsnet op og befriet for spændinger. Det var helt tydeligt, at der kom meget mere symmetri i mit ansigt. l øvrigt havde jeg for vane at spænde i musklerne, så der kom to rynker mellem øjenbrynene. De forsvandt stort set også. Jeg kunne virkelig mærke, hvordan jeg blev rettet op indvendig fra. Omgivelserne lagde måske ikke mærke til den store forskel, men for mig var det tydeligt. Flere bemærkede, at der var sket noget med mit ansigt. Ny frisure? Ny makeup? De kunne ikke lige gennemskue forandringen, fortæller en glad Alice, der ikke blot har fået en fysisk opretning. Psyken har også ændret sig.
- l 1999 fik jeg seks behandlinger, og de gode resultater vil formodentlig holde livet ud. Når jeg nu efter et års tid har besluttet at få endnu seks behandlinger, er det ikke, fordi jeg forventer, at Elsebeth kan ændre det helt store, men ansigtsløftnings massage er ren velvære. En gave til mig selv fra mig selv. Jeg er blevet gladere, for mit ansigt er blevet smukkere. En større tilfredshed med mit eget spejl billede har fået livskvaliteten til at blomstre. Først nu er det gået op for mig, at jeg ofte har følt mig som den grimme ælling, men nu begynder jeg at kunne skimte svanen, understreger Alice Skødt.
Kilde: Hendes Verden, nr. 32, 6. august 2001.

Ordblinde har meget svært med at lære at læse og skrive. Der er ofte andre i familien med samme problem. Det kan være en far eller mor, en søskende eller en bedsteforælder, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive.
Ingen ved reelt, hvor mange danskere der er ordblinde, for det er der ikke lavet undersøgelser af herhjemme. Flere udenlandske undersøgelser vurderer, at mellem to og fem procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed. Overføres disse tal til danske forhold betyder det, at der i gennemsnit vil sidde en til to ordblinde i hver eneste skoleklasse.
Det er naturligvis skolens opgave at sørge for den egentlige undervisning af alle børn, hvad enten de har svært eller nemt ved at lære at læse og skrive, og det er i skolen, at børnene skal fungere til hverdag. Men forældre til ordblinde kan gøre meget for at støtte deres børns skolegang.

Dansk Videnscenter for Ordblindhed råder forældre til at søge viden om ordblindhed. Jo mere forældre ved, om deres barns vanskeligheder, desto bedre er mulighederne for, at de bevarer overblikket og kan indgå effektivt i samarbejdet med skolen om deres barn. Forældrene må spørge, lære og handle for at sikre, at deres barn får de bedste muligheder for at lære at læse.
Der er ingen grund til at tro på, at læsningen kommer med tiden, for det passer ikke for ordblinde. Tidlig hjælp er meget vigtigt for en vellykket støtte, viser både danske og internationale undersøgelser. Ved mistanke om ordblindhed kan forældre henvende sig til barnets klasselærer og få en snak om muligheden for at få deres barn testet. En test skal give anbefalinger til, hvordan et barn kan hjælpes. Yderligere oplysninger på www.dvo.dk
Christina kom på ret kurs igen
Lige fra 1. klasse havde den nu 15-årige Christina Hansen meget svært ved at lære at læse og skrive, og hun havde vanskeligt ved at koncentrere sig om skolearbejdet. Men først i 5. klasse blev der foretaget en test, der viste, at hun er ordblind, og hun fik bevilget specialundervisning. Men da var det næsten for sent. Christina var led og ked af skolen, og næsten hver eneste morgen måtte hendes mor skrue bissen på for at få datteren ud af fjerene og i skole.
- Vores "kampe" skabte tit en dårlig stemning herhjemme. Og det var en frygtelig kamp at få Christina til at lave lektier, fortæller hendes mor Charlotte ærligt.
En dag var Charlotte med den lokale husmoderforening til et foredrag, der kom til at vende op og ned på datterens liv først og fremmest, men også på hele familiens. Kranio-Sakral terapeut Elsebeth Grosbøl fortalte om sine behandlingsmetoder og nævnte undervejs i foredraget, at denne terapiform også har hjulpet ordblinde. Hurtigt efter - i marts 2007 - lagde Christina sig på briksen hos Elsebeth Grosbøl, som efter en grundig undersøgelse fandt en skævhed i den unge piges korsben plus reduceret bevægelighed i de øverste nakkehvirvler. Der blev rettet op på ubalancerne, og mor og datter tog hjem. Og så begyndte der ellers meget hurtigt at ske både det ene og det andet. Christina kunne pludselig begynde at koncentrere sig i skolen, og det blev nemmere for hende at læse. En lærer spurgte forbavset, hvad der var sket.
- Det er meget sjovere for mig at gå i skole nu. Også fordi jeg har skiftet skole, forklarer Christina. Hun har fået to Kranio-Sakral behandlinger i alt.
Kranio-Sakral Terapi til børn
Elsebeth Grosbøl har erfaringer for, at Kranio-Sakral Terapi er god til børn med motoriske problemer, hyperaktivitet, damp, stille børn, vådligger problemer, indlæringsproblemer, ordblindhed, psykiske lidelser, urolige børn, børn der fungerer dårligt socialt, babyer med kolik eller andre problemer, der gør, at de græder uden synlig grund.
Om Kranio-Sakral Terapi
Behandlingen bygger på en rytme, der ligesom hjertets eller åndedrættets rytme, kan mærkes over hele kroppen. Rytmen kaldes den Kranio-Sakrale puls og har en hastighed på 6 - 12 gange i minuttet, hvormed hjernevæsken pumpes rundt omkring hjerne og rygmarv. Heraf kommer navnet Kranio-Sakral Terapi - KST.
Kranio-Sakral terapi er en meget blid, men også dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egen puls, med det sigte at påvirke kroppen til selvhelbredelse. Den Kranio-Sakrale puls bliver også kaldt "livets åndedræt", fordi den kan opfattes som et udtryk for en persons vitalitet, og forandringer i denne rytme kan derfor medføre forandringer i både krop og sjæl. Kroppen kan ofte selv rette ubalancer, som kan være opstået efter slag eller stød, influenza, chok og andre påvirkninger. Den amerikanske læge William Sutherland grundlagde behandlingsmetoden for hundrede år siden, og den er siden blevet videreudviklet verden over.
Kilde: KST-foreningen.
Få behandlinger er nok
Elsebeth Grosbøl har haft egen klinik siden marts 1995, først i Århus og i Kruså fra januar 1999. Udover Kranio-Sakral Terapi er hun også uddannet inden for forskellige former for bindevævsmassage samt dybdeterapi.
- Man behøver ikke finde sig i at skulle leve med stress, hovedpine, migræne, rygsmerter eller spændinger i nakke og skuldre, bare fordi "det ikke kan være anderledes". For det kan det i langt de fleste tilfælde, forsikrer Elsebeth Grosbøl. Hun siger videre, at metoderne er så effektive, at de fleste af hendes klienter mærker en bedring allerede efter en til to behandlinger. Kan der ikke spores en klar bedring efter tredje behandling, anbefaler hun altid at stoppe.
Elsebeth Grosbøl blev i en tidlig alder interesseret i kroppen og dens funktioner. Hun har dyrket gymnastik, fra hun var to år. Som ung gik hun på Gymnastikhøjskolen i Viborg. Fra barnsben var hun sikker på, at hun ville uddanne sig til fysioterapeut, men sådan gik det bare ikke. I stedet for blev hun uddannet indenfor tøjbranchen, men skiftede hurtigt jobbet som konfektionsassistent ud med et stewardessejob i SAS. I 1989 gik hun i gang med at uddanne sig til alternativ behandler hos Stanley Rosenberg Instituttet i Silkeborg, hvor Elsebeth nu underviser sideløbende med, at hun passer klinikken i Kruså.