|
Bindevævsmassage er ikke massage i traditionel forstand, men en samling af meget præcise teknikker, der på nænsom vis afspænder såvel bindevæv som den underliggende muskulatur.
Bindevævet udgør mere end 50% af kroppens vægt og er derfor særdeles vigtig for kroppens funktion. Bindevæv findes omkring nervebaner, blodkar og organer samt hver muskelcelle eller muskelgruppe.
Med Rosenberg bindevævsmassage er det muligt at afspænde vævet med et let tryk på muskelhinden. Der arbejdes på triggerpunkter, akupunkturstriber- og punkter.
Teknikkerne er meget anvendelige ved enhver form for spænding i f. eks. ryg, hofte, ben, bryst, skuldre, arme, nakke m. m. og hjælper kroppen med at genfinde en fri vejrtrækning og god holdning samt til at forbedre funktion.
|
|