Oversigt
Hovedpine – en vanskelig hverdag
Ansigtslammelse
Smerter - ledsmerter - muskelsmerter
KISS - KIDD
Koncentrations- og indlæringsproblemer
Kolik
Fordøjelsesproblemer
Ansigtssmerter
Piskesmæld

Hovedpine – en vanskelig hverdag
Der er rigtig mange mennesker, der dagligt lider af hovedpine.

Årsagerne kan være mange forskellige, men kan bl.a. være:

- Spændingshovedpine, der kan komme fra arbejdsstilling
- Nakkespændinger
- Kæbespændinger
- Stress
- Ansigtssmerter

Da der som sagt er mange mennesker, der lider af hovedpine, er dette et af de symptomer, som vi behandler rigtig mange mennesker for - og med særdeles gode resultater.

Det handler om at finde ud af, hvor spændingen kommer fra. Den kan komme fra et helt andet sted end det umiddelbart synes at være tilfældet, da kroppen kompenserer for ubalancer.

Behandling med Kranio-Sakral-Terapi, Bindevævsmassage (Rosenberg Teknik), A.L.T. Ansigtsløftningsteknik, Tensegrity og Acunova (Akupunktur2000) kan hver for sig eller i kombination være effektive behandlingsformer.

Se mere på http://www.sundkiskelund.dk. Skrevet af Lene Christiansen, telefon 30 61 67 77.
ca. 4 måneder siden
  
Ansigtslammelse
Der kan være mange årsager til en ansigtslammelse også kaldet Bells Parese. For her at give nogle få eksempler på årsager, kan det være et følgesymptom af en blodprop, hjerneblødning, træk, virus, nervebetændelse, bid af skovflåt og meget andet.

Ansigtet er et meget følsomt sted at blive ramt. Det kan ikke skjules og man er nødt til at møde omverden, selvom dette kan være vanskeligt og man egentlig ikke har lyst til dette.

Kan der gøres noget og hvad kan der gøres for at afhjælpe en ansigtslammelse? Det kan være meget forskelligt, hvordan den enkelte behandling skal foregå. Men erfaringen viser, at Kranio-Sakral-Terapi i kombination med A.L.T. Ansigtsløftningsteknik, Tensegrity og Acunova (Akupunktur 2000) er en meget effektiv behandling.

Se mere om ansigtslammelse på http://www.sundkiskelund.dk Skrevet af Lene Christiansen, Klinik Sund Kiskelund A/S, telefon 30 61 67 77.
ca. 4 måneder siden
  
Smerter - ledsmerter - muskelsmerter
Smerter har mange sværhedsgrader og årsager og er mere eller mindre invaliderende.
Vi har god erfaring med at behandle både ledsmerter og muskelsmerter/spænding. Behandlingen planlægges ud fra årsagen til symptomerne og kan omfatte en blanding af de forskellige behandlingstyper vi tilbyder.

Med Rosenberg teknik kan selv meget spændte muskler løsnes i dybden uden det store ubehag. Vi arbejder på specifikke triggerpunkter og på bidevævshinden, der i afslappet tilstand automatisk påvirker den underliggende muskel til at slappe af. En afspændt muskel formår at veksle mellem spænding og afspænding på naturlig vis og fremmer iltning og transporten af affaldsstoffer optimalt.

Tensegrity er en meget præcis og nænsom måde at afspænde og åbne et led på. Et let træk i den rigtige retning får ligamenterne til at give efter, musklerne til at slappe af og leddet åbner sig. Det påvirker både smerteniveauet og bevægelsesfriheden positivt. For mennesker med smerter i rygsøjlen eller nakken efter f.eks. piskesmæld, er denne meget blide og præcise behandling ofte den der afgørende vender udviklingen til det positive.

Kranio-sakral terapi er også meget væsentlig i forbindelse med både led- og muskelsmerter. Hvis nervevævet er i klemme vil det uvilkårligt give spænding og måske smerte i det område som nerven aktiverer. Spinalnerverne passerer ud mellem de enkelte hvirvler af nakke- og rygsøjle. Er der skævhed ved en eller flere hvirvler opstår der tryk på nerven der passerer ud netop på stedet. Forskydninger/skævheder mellem de enkelte hvirvler behandles med nænsomt tryk med Kranio-sakral terapi.

Akupunktur 2000 også kaldet Acunova er et rigtig godt supplement til disse behandlinger. Nålene sættes i specifikke reflekspunkter omkring et eller flere af kroppens led. Det kickstarter kroppens selvhelbredende proces og giver ofte en øjeblikkelig smertestillende effekt.

Skrevet af Annemette Hougaard, tlf. 20 11 03 11. http://www.kanaloakropsterapi.dk
ca. 5 måneder siden
  
KISS - KIDD
Symptomer på KISS – KIDD kan være:
forstyrret søvn,
3mdr – kolik,
skævt kranie,
koncentrationsbesvær,
forsinket motorisk udvikling
hyperaktivitet/ rastløshed.
Usikker balance.
Disse symptomer kan opstå som følge af et uhensigtsmæssigt træk eller vrid under fødslen. Der ved kan der opstå en forstyrrelse/fejlstilling i nakken som kan udløse de nævnte symptomer. Her kan Kranie Sakral terapi med sin blide tilgang til symptomerne, hjælpe med at løsne op for eventuelle spændinger som er opstået under fødslen.

Skrevet af Eva Jensen ,Sacrum Klinikken , 23677921 , http://www.sacrum.dk .onsdag den 05.10.11
ca. 5 måneder siden
  
Koncentrations- og indlæringsproblemer
Mange børn og for den sags skyld voksne har problemer med både koncentration og indlæring. Det kan skyldes at nervesystemet ikke fungerer optimalt, men meget ofte kan der gøres noget med Kranio-sakral terapi.
Med ganske blide og enkle teknikker kan nervesystemets funktion optimeres.
Vi arbejder specifikt på at forbedre:
-blodtilførsel og fraførsel fra hjernen, så der bl.a. er optimal iltning af nervevævet
-spinalvæskens cirkulation, så næringstilførslen til hjernen er optimal
-samarbejdet mellem de to hjernehalvdele
-spændingsforholdene i kraniet så nervevævet har optimale forhold til at fungere

Ofte er en eller ganske få behandlinger nok til at give en god effekt. Når nervesystemet får optimale forhold, har det som oftest også en positiv effekt på evnen til socialt samspil og nærvær.

Skrevet af Annemette Hougaard. tlf. 20 11 03 11 http://www.kanaloakropsterapi.dk

ca. 5 måneder siden
  
Kolik
Kolik eller andre smerter, der gør at babyer græder uden synlig grund:
Babyer der har kolik og dermed nakke- og mavesmerter kan ofte have gavn af en behandling med Kranio-Sakral Terapi.
Kolik skyldes at den 10. kranienerve, nervus Vagus er kommet i klemme i kraniebunden eller imellem
kraniebunden og øverste nakkehvirvel (C1/Atlas). Ved at løsne babyens kraniekant og kraniebund helt blidt,
vil man ofte kunne se en synlig forbedring med det samme. Babyen har ofte kun villet se til den ene side,
ligge på den ene side og har grædt, når tøjet har skullet over hovedet. Vi ser ofte, at babyen straks efter
behandlingen kan se til den side, de ikke kunne dreje hovedet til før.
Skrevet af Elsebeth Grosbøll, d. 29.08 2011. http://www.grosboel.com
ca. 6 måneder siden
  
Fordøjelsesproblemer
Fordøjelsesproblemer kan ofte afhjælpes med behandling med Organmassage.
Vi starter fra begyndelsen med spiserøret: Spiserørsbrok og andre problemer med spiserøret kan give flg.
symptomer: sure opstød, nakkespændinger i højre side, bøvsen og dårlig smag i munden.
Problemer med mavesækken:
Flg. symptomer kan skyldes en nedsunken mavesæk: svært ved at løfte armene op over hovedet,
hængemave, svært ved at tømme maven, spiser uden at være mæt, smerte imellem skulderbladene på
venstre side, oppustet mave.
Flg. symptomer kan skyldes, at mavesækken er suget op i brystkassen: stakåndethed, hjertesmerter, spiser
mange små måltider, sure opstød, nakkespændinger i højre side, astma, smerter når man bøjer fremover,
anorexi, dårlig lugt ud af munden.
Tyndtarmen kan være blevet slap, den kan være spændt, den kan være klistret sammen. Problemer med
tyndtarmen kan give symptomer som smerter i maven, diarre, ryg- og hofteproblemer.
Smerter i tyktarmen/irriteret tyktarm/tyktarmskatar, tyktarmen kan være blevet slap, den kan være
spændt, den kan være klistret sammen i viklerne under ribbenene, den kan være klistret sammen med det
omkringliggende bindevæv. Symptomerne på tyktarmsproblemer kan være smerter i maven, forstoppelse,
hæmorroider, ryg- og hofteproblemer.
Ofte vil man ved ovenstående problemstillinger mærke en hurtig lindring ved behandling med
Organmassage. Men da problemer med fordøjelsen kan skyldes at nervus Vagus er i klemme, vil en
kombination af Organmassage og Kranio-Sakral Terapi være det bedste. N. Vagus innerverer (styrer)
fordøjelsen og kan komme i klemme i kraniebunden eller i mellem kraniebunden og øverste nakkehvirvel
(C1/Atlas). Her kan Kranio-Sakral Terapi oftest løse problemet og få frigjort nerven.

Skrevet af Elsebeth Grosbøll d. 29.08.2011. http://www.grosboel.com
ca. 6 måneder siden
  
Ansigtssmerter
Mange mennesker har smerter i ansigtet i større eller mindre grad. Det kan eksempelvis skyldes
kæbespændinger/bidproblemer, et forslået kindben, men det kan også være smerter i trigeminus nerven.
Vi har mange og gode erfaringer med behandling af kæbespændinger/bidproblemer med en kombination af A.L.T. Ansigtsløftningsteknik og Kranio-Sakral Terapi. Klienten oplever ofte en betydelig forbedring allerede efter 1 behandling.
Hvis man har slået/trykket et kindben – os zygomatikus, kan det give problemer med bihulerne,
kæbestillingen, ørerne m.m. Da kindbenet er i led med hele 3 andre knogler, kan et fastlåst kindben være med til at fastlåse det meste af ansigtet. Kindbenet er i led med os maxilla = overkæben, os frontalis = pandebenet og os temporalis, knoglen omkring øret. Så ved at løsne kindbenet kan man frigøre en stor del af ansigtet.
Har man smerter i trigeminus nerven, kan man ofte have glæde af en behandling, der består af en kombination af Kranio-Sakral Terapi og A.L.T. Ansigtsløftningsteknik. Men jeg har også haft succes med at arbejde med nerven, som jeg arbejder med Neurodynamics til nerverne i arme og ben. Derved er nerven blevet frigjort fra det omkringliggende bindevæv.

Skrevet af Elsebeth Grosbøll d. 29.08?2011. http://www.grosboel.com
ca. 6 måneder siden
  
Piskesmæld
Piskesmældsbehandlinger fylder en del i vort daglige arbejde. Rent professionelt er det interessant og udfordrerne.
For den ramte er det ofte en alvorlig sag. Tit mærker man ikke med det samme man har fået et piskesmæld, og derfor forbinder man ikke altid smerter i nakkeregionen eller hovedpine med et uheld man har været ude for tidligere.
Piskesmæld er "den usynlige tilstand". Når én har fået et piskesmæld, ser man ikke "syg" ud, man er ofte stadig rimeligt velfungerende, kan måske stadig gå på arbejde. Derfor er det svært for ens omgivelser at forholde sig til.
Har én fået et piskesmæld er verden som vendt på hovedet, alt er blevet vanskeligere end før - det er som at køre en bil med håndbremsen trukket...!

Når vi behandler piskesmæld gør vi det uendeligt blidt, og netop denne blidhed bekommer som regel den ramte godt, og ofte kan man for første gang i lang tid begynde at slippe spændinger og slappe mere af således, man begynder at kunne heale.

Det kan tit være en langsommelig sag at reparere et piskesmæld, nogle gange lykkes det heller ikke helt, men som regel kan det lindres. Og i andre tilfælde kan det regenerere helt.

Skrevet af Jakob Mikkelsen http://www.kobi.dk
ca. 6 måneder siden